Velkommen til Strandhotellet.

Strandhotellet i Vejers er et hyggeligt hotel, der med sin beliggenhed tæt på Vesterhavet og de naturskønne omgivelser er et ideelt valg, uanset om De ønsker en overnatning, en god middag eller skal holde fest. Tillige er hotellet et enestående alternativ til mindre møder, kurser eller konferencer.

 

Nyd udsigten over Vesterhavet fra flere af vores værelser. Forkæl Dem selv med en dejlig middag i vores restaurant, hvor De i ro og mag kan nyde retter fra det gode danske køkken, baseret på sæsonens friske råvarer.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til Strandhotellet.

 

Historien bag Strandhotellet.

Strandhotellet i Vejers blev opført i 1922 af foreningen A/S Vejers Forsamlingshus, med det formål at fremme turismen i den næste 100 år gamle badeby.

 

I mange år var det kun åbent i sommerhalvåret, især som et populært badehotel for ferierende vesterhavsgæster, senere også med mange populære dansant aftener, ikke kun for feriegæsterne, men også for den lokale befolkning og sommerhusgæsterne i området.  

 

I 1975 blev de første kurser og konferencer afholdt på Strandhotellet og dermed var der basis for at holde åbent næsten hele året.